Kutteklædte esoteriske månetilbedere, åndeligt styrede fantaster, der ingen begreber har om sund landbrugsførelse eller missionerende sandalklædte sortsnakkere. Biodynamikerne er i vælten inden for vin, men de bliver sandelig også skoset og peget fingre ad!

Som oftest når det drejer sig om nicher, bliver de højtråbende og mest sære, for os andre uden for klubben, betegnende for hele bevægelsen. Folk som franske Nicolas Joly fra Loire og Jean-Michel Deiss fra Alsace, der nærmest har skabt deres egne verdensbilleder, fortæller levende om vinplanter, der savner deres bonde, altså virkelig psykisk savner ham, som et barn ville savne sin far, og nærmest vender sig mod ham med ’åbne arme’, når han bevæger sig gennem marken.

Den slags beskrivelser ligger så langt fra de fleste vindrikkeres forståelse af, hvad planter kan, gør og har brug for, at der rystes på hovedet af biodynamikken. Omvendt tyder meget på øget efterspørgsel fra forbrugerne, og der er decideret specialiserede importører inden for vinøs biodynamik.
 
Læs også: Frigående vinbønder på Østerbro - stor smagning af naturvin.

Miljøehensynet
Forbrugere og vindrikkere har især to begrundelser for at kaste sig over biodynamisk vin. Der er den miljømæssige, at dyrkningsformen er mere skånsom ved naturen, ikke forurener og understøtter ideen om naturen i balance. Og der er den smagsmæssige begrundelse, at vinene smager af mere, smager særegent, smager af ét sted og i øvrigt afledt af den første begrundelse ikke har miljøfremmede stoffer i sig og derfor ikke er så usunde som konventionelt fremstillede vine.

Begrundelserne er lige gode, selv om den første umiddelbart er den nemmest påviselige. Den anden begrundelse beskæftiger sig med vores ret usikre sanseapparat, og det er langt fra sikkert, at blindsmagninger af konventionelt fremstillede og biodynamiske vine vil give noget sikkert resultat, fordi forskellene er subtile.

Biodynamikerne bliver stadig flere
Anne-Claude Leflaive, en af Bourgognes berømte biodynamiske producenter, er dog kendt for at fremhæve sit eget lille tilfældige forsøg som årsag til husets totale omlægning i 1998. Leflaive havde besøg af den britiske importør Corney & Barrows tretten mand store sælgergruppe og skænkede to vine blindt.

Tolv af smagerne fremhævede uafhængigt af hinanden den samme vin som bedst. Begge vine var Leflaives egen Puligny- Montrachet Clavoillon 1996, men den ene var fra en biodynamisk dyrket parcel og den anden fra husets økologisk dyrkede parcel. De tolv smagere havde fremhævet den biodynamiske version. Herefter omlagde Leflaive hele sin bedrift.

Hard core-statistikere vil selvfølgelig betvivle det repræsentative i testen, men for langt de fleste moderne omlæggere handler det om personlige observationer og empiri.

Landbrugsvidenskaben, kemisk og biologisk videnskab har hidtil ikke ville røre biodynamikken med en ildtang, men det er ved at ændre sig. Listen over mere eller mindre offentligt proklamerede biodynamikere bliver nærmest dagligt udvidet.

Argumenterne imod taber
Tilhængerne bruger ofte som argument, at Leroy, Domaine de la Romanée Conti, Zind- Humbrecht og David Leclapart ikke ville anvende metoden, hvis ikke den virkede, men har i lang tid fået modargumentet; at det kun kunne lade sig gøre i små størrelser og i bestemte områder.

Da Michel Chapoutier i 1991 besluttede sig til at omlægge 250 ha til biodynamisk drift, og det store californiske Fetzer i 1996 gjorde det samme, faldt det argument til jorden, og da Château Pontet-Canet i det ekstremt konventionelle Médoc blev fuldt biodynamisk i 2010 og samtidig har åbnet for forsøg hos naboerne på Haut-Bages-Liberal og Latour, faldt også klimaargumentet, som hidtil havde vundet hævd i Bordeaux.

Biodynamik og sundhed
Meget tyder på, at biodynamisk dyrket jord, mesoklimaet og den enkelte plante ER sundere, og biodynamiske vine måleligt mere komplekse og aromaintense end konventionelt dyrkede.

Der findes stadig folk, som hævder, at de biodynamiske vine kun er ’bedre’, fordi arbejdsintensiteten omkring den enkelte vinstok er højere, men det er ikke forklaring nok. Kombinationen af den filosofibaserede biodynamik og hård naturvidenskab er en sund, men kontroversiel øvelse, som mange ikke har turdet lave.

Den største af Frankrigs biodynamiske vinproducenter, Michel Chapoutier, har dog anbefalet, at man får den etablerede positivistiske naturvidenskab ind over biodynamikken for at afmystificere den. Klassisk naturvidenskab har dog vanskeligt ved at håndtere det semireligiøse og vice versa.

Læs videre på næste side...