Pro’ i prosecco betyder godt nok ikke ’for’, men ’næsten tør’, men gastro er for prosecco alligevel
14. jun
Den perlende vin kommer fra Venedigs bagland, Veneto-regionen, og er om nogen venetianernes vin. De kalder den ’engletis’! Prosecco er den mest populære mousserende vin blandt italienere i øvrigt, ja, Italiens mest solgte tørre spumante.
gastros vinmand, René Langdahl Jørgense skriver om prosecco: ”Jeg møder fortsat folk, som tror, prosecco blot er en italiensk betegnelse for champagne, men sandheden er langt mere omfattende. Prosecco er også en druesort, og den klarer sig bedst i Friulis Valdobbiadene-distrikt 50 km nord for Venezia. Foden af alperne er ophav til nogle af Italiens mest interessante vine, tænk blot på nebbiolo i Piemonte, corvina i Veneto og på lidt lavere niveau, men ikke mindre interessant, prosecco fra området vest for Conegliano. Prosecco bliver lavet efter charmat-metoden, hvor andengæringen foregår i tryktank. Boblerne er derfor mere livlige end ved den klassiske metode.”
Italienerne nyder den både som aperitif – i tide og utide, som det hedder – og til maden gennem hele måltidet, ikke bare til forretten eller fisken.
Ud over prosecco-druen i vinen må man tilføre mindre mængder af tre andre druer for at justere smagen fra år til år. Det er bianchetta, perera og verdiso. I distriktet Conegliano-Valdobbiadene DOC produceres der årligt ca. 35 mio. flasker på områdets ca. 3500 hektar.
Og hovedkvarteret for alle Italiens mousserende vine, Forum Nazionale Spumanti d’Italia, ligger faktisk i byen Valdobbiadene, nærmere bestemt i Villa dei Cedri.
Der laves i øvrigt ikke kun spumante af prosecco, men også stillevine (læs: alm. bordvine) og søde vine.