Den nordvestitalienske druesort nebbiolo er for mange ensbetydende med barolo og barbaresco, men den har faktisk en del mere at byde på. gastro tager dig med på en pilgrimsfærd for nebbioloaficionados.
18. jun
- Af Thomas Ilkjær
- Foto: Thomas Ilkjær og PR
Et samlet areal på størrelse med Tåsinge er alt, hvad der er at gøre godt med på verdensplan. Og så kan vi stort set se bort fra de 10 % som italienske udvandrere har plantet uden for hjemlandet, for det er ubetinget her, at nebbiolo performer bedst. 80 % af de ca. 6.300 hektar, der i dag er beplantet med nebbiolo i Italien, findes i Piemonte, mens resten er fordelt mellem Valtellina i Lombardiet og en lille smule i Valle d’Aosta.
At førertrøjen i dag ubetinget sidder på barolo og barbaresco er det umuligt at bestride. Det er i skikkelse af disse, at nebbiolo har sine største stjernestunder, men ikke mindst i en tid, hvor priserne i de to zoner har nået sit maksimum og vine fra mindre velegnede, unge vinmarker ufortrødent aftappes som den ægte vare, er det værd at kigge nærmere på druesortens andre tilbud.
Valtellina – mineralrig alpevin
Valtellina-dalen ligger i Lombardiet, i de Rætiske Alper, som adskiller Italien fra Schweiz. Markerne er ikke bare nogle af de allernordligste i Italien, men også nogle af de mest betagende. Dramatikken og æstetikken står ikke tilbage for Mosel, Douro-dalen eller Cinque Terre.
Men skønheden har sin pris. For selv om vinavlerne for generationer siden på imponerende vis har opbygget flere tusinde kilometer terrasseflader, der har muliggjort beplantningen af vinmarker, er høstarbejdet hårdt og tidskrævende.
Til de stejleste partier har man hjælp fra små tovbaner, der kan bringe druerne ned til de ventende ladvogne længere nede ad skråningerne, og nogle få producenter anvender også helikoptere.
Selv med disse hjælpemidler bliver det dog aldrig rigtigt rentabelt at være markejer i Valtellina. Langt de fleste drueavlere i området har da også blot vindyrkningen som en hobby eller sidebeskæftigelse. Der er mere end 2.000 af slagsen, men kun omkring 30 firmaer, der laver og aftapper vin.
Når de resulterende vine heller ikke just sælges for skyhøje priser, er det svært at bebrejde den yngre generation, at de ikke ligefrem står i kø for at blive vinproducenter. Hårdt arbejde og dårlig løn har sjældent været en lokkende jobbeskrivelse, og markarealet er da også mindsket betydeligt gennem det forrige århundrede. Det er en skam, for de bedste af vinene er ikke alene virkeligt gode. Der er også tale om det eneste vinområde i verden uden for Piemonte, hvor nebbiolo konsekvent giver vine, der er værd at beskæftige sig med.
De sandholdige jorde, rige på sten og mineraler, passer den tilsyneladende godt, selv om der kan blive særdeles tørt i det tynde lag på blot 40-120 cm, hvor rødderne under sommeren ofte leder forgæves efter vand mellem klippestykkerne. Klimaet er generelt solrigt, og dalen med Adda-floden i bunden ligger som et beskyttet bælte med Comosøen ved den vestlige ende som en regulerende termostat.
Det samlede resultatet bliver generelt set nebbiolovine med mere syre, lysere frugt og lige knapt så megen tannin i sammenligning med de berømte slægtninge fra Langhe i Piemonte.
Læs videre på næste side...
