Der hersker et klart misforhold mellem salgstallene og mine kollegaers veneration eller mangel på samme for denne vin. Det er så vidt, jeg kan finde ud af, én af H.J. Hansens sællerter – og det forstår man. Bernard Magrez’ introduktion til klassisk bordeaux gør sig ret godt i store tulipanglas lige nu. Den er forbavsende rødtonet af en bordeaux at være – bordeaux er jo normalt blåsort i den alder. Duften følger indikationerne fra udseendet og udviser grenadine, granatæble og endda tranebær, sure ribs og stenmel blandet med nyspidset blyant i skoleværelset. Den er tør, ja, mellemfyldig, med rimeligt sunde tanniner og slutter lidt kort med pikant bitterhed. En meget værdig repræsentant for årgangen.

139,95 kr. H.J. Hansen Vin


Clos Canon 2005, Saint-Emilion

Her er et af de tilfælde, hvor det klart kan betale sig at putte pengene i andenvinen til en berømt storebror. Château Canon har i mange år ikke levet op til sin klassifikation som Premier Grand Cru Classé (B), men det har ikke haft konsekvenser ved de indtil videre to revisioner. Rigtig meget tyder dog på, at Wertheimer-familiens overtagelse i 1996 og installeringen af den skæggede brite, John Kolasa, som administrerende direktør får positive konsekvenser. I en mønsterårgang som 2005 skal man være mere end almindelig hæmmet for ikke at få succes. Der praktiseres normalt ikke så skarp en selektering til førstevinen, så Clos Canon har masser af guf fra de i øvrigt komplet omplantede marker
i sig. John Kolasa elsker tannin og gammeldags ekstrakt og bid. Latour var sådan, da han var dér, Rauzan-Segla er sådan nu, og Canon bekræfter, selv lillebror Clos Canon følger trop. En St.-Emilion med muskler. Clos Canon er dybrød med typisk blodfarvet kant. Har herlig medicinskabsnæse og tydelig julekagelugt, som merlot ofte bevirker. Den er fyldt med sødmefuld blomme og har ganske lille, men lækker likørtone. Til gengæld er den ikke cremet i smagen, men klart kalkstenspræget, frisk af frugtsyre og i forhold til næsens let overmodne indikationer overraskende letløbende.

260 kr. Sigurd Müller Vin


Château Lauriol 2005, Côtes de Francs

Thienpont-familien har grabberne i flere topslotte i Bordeaux. Mest kendt er det mikroskopiske Le Pin, men også Vieux Château-Certan og Pavie Macquin har de fingrene i. Lauriol er en af de såkaldte cash cows for den del af familien, som står bag Pavie Macquin og Puygueraud, hvor Lauriol har sit ophav. 2005 er overraskende udviklet i farven med let orange kant og tydelig moden duft af viol, lavendel, spidskommen og kirsebærsovs. Man skal være tilhænger af det, Bordeaux kunne i gamle dage, og det er jo rart en gang imellem at få renset smagsløgene lidt. Her er typisk tør tobak, blyant, ret høj syre og mærkbart tanninbid i eftersmagen.

75 kr. Sigurd Müller Vin


Château de Fonbel 2006, Saint-Emilion Grand Cru

Alain Vauthier har de seneste ti år fået flyttet det berømte Château Ausone tilbage til toppen af Saint-Emilion. Hans personlige stil, altså i vinen, er en overvældende mørk koncentration og en modenhed, som p.t. ikke laves lignende i Bordeaux. Ausone er efterhånden lige så dyr som Petrus, men til langt færre penge kan man få lidt smag af guldet og en klar antydning af hans stil med Fonbel. Markerne ligger neden for Ausone med ler, sand og grus. Alain Vauthier har selv sagt, at dette terroir egentlig ikke er specielt godt, men så er det jo godt, han kan trylle lidt.
At være ekspressiv er godt, det skal ikke altid være så underspillet, så Fonbel oser op af glasset med tydelige mindelser om toscansk merlot – ja, det er den omvendte verden! Blomme, sure kirsebær, hindbær og appelsinsaft. På tungen er der klasse, tyktflydende viskositet, vægt og tilslebne tanniner. Senere er der grafit og panforte di siena, og smagen får læderbælte og saltsten. Vauthiers visitkort, de forkullede hindbær, slutter oplevelsen. Lige nu noget af det bedste højrebredsvin til prisen herhjemme!

199 kr. A Vinstouw


Château l’Arrosée 2006, Saint-Emilion Grand Cru Classé

Ejeren, Roger Caille, har tjent sine penge som bankkurer! Han er som sådan også tilflytter og har efter råd fra Alain Vauthier turdet købe det lidt afdankede l’Arrosée. Nu har han bygget sin kælder ind i kalkstensklippen sydvest for St. Emilion-by og anvender pernitne metoder efter plukningen af druerne. Blandt andet kører druerne på samlebånd i oval, så flere hænder kan sortere de samme druer. Caille og hans konsulent, Gilles Pauquet, sværger til bourgognemetoden med pigeage og holder provokerende fast i 100 % ny eg. Det fornemmer man kun ganske lidt i en årgang som 2006, for den fremstår klar og ’rød’ med sure kirsebær, hindbær og endda lidt californisk boysenbær. Den er frisk, intens med tør spagnum, vanilje, sød lakrids og trækul på massiv egeplanke. I munden er den hyperintens med tydelig fysisk tørstof, metal, saltsten, båltomt og blæk – den har fin syre og falder lige i mit merlotcenter. Prisen er også fornem.

299 kr. A Vinstouw