gastro > Restaurant > Anmeldelser > Vi vender gerne retur til Retour!
Vi vender gerne retur til Retour!

 

Vi vender gerne retur til Retour!

Navnet Retour henviser muligvis til Rasmus Oubæks tilbagevenden som selvstændig restauratør efter MASH-årene, men det kunne også henvise til, at Retour er en restaurant, man altid har lyst til at komme tilbage til.

12. jul - Af Jesper Uhrup Jensen - Foto: Mira Arkin

Fantomsmerter er som bekendt de smerter, mennesker med amputationer kan have i amputerede lemmer – altså smerter i lemmer, man faktisk ikke længere har. Lidt på samme måde er det med klagerne over Rasmus Oubæks kæreste Ahn – Ahn, der er berømt og berygtet for ikke at stryge gæsterne med håret.

Ahn fortalte, at der stadig dukker klager op over hende på diverse websites – klager over hendes påståede opførsel som tjener på Restaurant Oubæk, hvor hun vel at mærke ikke har haft sin gang de sidste par år! Derfor sammenligningen med fantomsmerter!

Respekt
Jeg ved næsten ikke noget værre, end når andre mennesker gør sig kloge på ens oplevelser – man ved bedst selv, hvordan man oplever eksempelvis et restaurantbesøg, og derfor kan jeg ikke mene noget om andres oplevelser med Ahn.

Men jeg kommer rigtig meget rundt på restauranter og oplever gæster, der gebærder sig, så man må sig forbarme – og den aften på Retour specifik oplevede jeg et selskab få en sang fra de varme lande – og det var fuldt velfortjent.

Sent og efter køkkenets åbningstid ankom de og forstod ikke, at alt ikke var muligt. Køkkenet var ved at blive gjort rent, men de blev tilbudt en bøf, men næh, nej, for en af dem var vegetar (velkommen til Oubæk, bøf og bearnaisekongen!) og det ene og det andet.

For at gøre en lang historie kort, så var deres fremfærd bestemt ikke særlig sympatisk – de blev ikke mødt med tilsvarende arrogance, men de fik læst og påskrevet. Og det havde de selv bedt om. Summa summarum så holder jeg meget af Ahns no nonsens-betjening, der handler om respekt og om, at gæsten ikke skal komme anstigende med helt forkerte forventninger.

Smag, smag, smag
Maden på Retour er, som man kender og elsker den fra dagene på Oubæk i Store Kongensgade – relativt enkelt bistrokøkken, knivskarpt tilberedt og loaded med velsmag – lige fra det indledende snackbræt (skinke, pølse, surt m.m.) og den lune terrine til de næsten vulgært dejlige profiteroles med vaniljeis og chokoladesauce til slut.

Imellem det fik vi en forsommerlig servering med slethvar, porrer (helt fintsnittede), knivmusling, croutoner og riiigeligt smør og fløde. Der kom også en oubækklassiker på bordet – ravioli med snegle, parmesan, smør og salvie. Der var igen godt med smør og masser af hvidløg, som de fleste restauranter er så bange for.

Ribeyebøffen med pomfritter (perfekte), bearnaise (sublim) og salat (med en præcis sennepsvinaigrette) var et 10-tal på en skala fra 1 til 10. Også duebrystet med svineskank, foie gras og linser gjorde os glade.

Øko-bøko
Ahn gjorde opmærksom på, at der jo også var et ’rigtigt’ vinkort, hvis vi ikke gad ”det dér øko-bøko-vin …” – sagt i et tonefald, der indikerede, at det ikke var hendes kop te, altså øko-bøkovin. Heller ikke rigtig vores, så vi tog en skøn, skøn Chambolle-Musigny fra Domaine Comte Georges de Vogüé – der er noget med due og bourgogne! Den krøb lidt over 1.000 kr. – det kunne være gjort billigere, men det var pengene værd. Der er vine på kortet helt ned til 300 kr.

Retour har som bekendt til huse i Ensembles gamle lokale bag Det Kongelige Teater – et ret lille lokale, hvor det alligevel er lykkedes at få plads til en del flere borde end i Ensembledrengenes tid. Lokalet i sig selv kommer ikke med så meget, men det betyder ingenting, for rummet træder fuldstændig i karakter i takt med stemningen og ikke mindst maden.

Man kan spise et sådan set udmærket måltid og alligevel tænke, at det pågældende sted nok ikke er et sted, man har specielt meget lyst at frekventere igen – og faktisk er det vel et meget godt pejlemærke; har man lyst til at komme igen?

Ja, man har lyst til en retur til Retour – Retour er sådan et sted, man altid har lyst til at komme tilbage til.

Retour, Tordenskjoldsgade 11, 1055 København K, Tlf. 3333 8330
retour.dk

Rasmus Oubæk og Retours noget nært perfekte pomfritter.

Anmeldelsen er fra gastro nr. 67, maj 2012.



Tilbage til oversigten

ANNONCE


 
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 
Er historien om noma ved at være… historie?

Er historien om noma ved at være… historie?

17. jun | NYT & NOTER | Til november runder noma de første 10 år – 10 år, der radikalt har ændret dansk gastronomi og givet dønninger langt ud over landets grænser. Men kan man se yderligere 10 år frem med noma? Jesper Uhrup Jensen stiller spørgsmålet efter et besøg for nylig på restauranten, hvor alle vil have bord og kun en forsvindende lille brøkdel kan få det.

Er historien om noma ved at være… historie?
 
Manu Sareen - Ministeren i gastronomisk spørgetid

Manu Sareen - Ministeren i gastronomisk spørgetid

29. maj | NYT & NOTER | Manu Sareen er Danmarks ligestillings- og kirkeminister. Han er født i Indien og udgav i 2012 kogebogen ’Vores indiske køkken’ sammen med Divya Das. Få et indblik i hans forhold til mad, vin og kvinder...

Manu Sareen - Ministeren i gastronomisk spørgetid
 
Anmeldelse: Restaurant Kadeau

Anmeldelse: Restaurant Kadeau

22. maj | ANMELDELSER | Restaurant kadeau har føjet en michelinstjerne til succesen, men kan én stjerne gøre det? I nye og større lokaler på Christianshavn folder stortalentet Nicolai Nørregaard sig endnu mere ud, og Bornholms gastronomiske stemme taler højt og klart.

Anmeldelse: Restaurant Kadeau
 
Anmeldelse: Restaurationen

Anmeldelse: Restaurationen

15. maj | ANMELDELSER | Restauranter kommer, og restauranter går, men Bo og Lisbeth Jacobsen har holdt fanen højt på Restaurationen i mere end 20 år. Sidste år valgte de så, at der skulle ske noget andet – væk med den faste menu og ind med a la carte-kortet og lavere priser, og selve lokalet er med ret enkle greb gjort ’lettere tilgængeligt’, der er skruet ned for det eksklusive look...

Anmeldelse: Restaurationen
 
Da Michelin endelig overraskede

Da Michelin endelig overraskede

13. maj | NYT & NOTER | Guide Michelin vakte opsigt, da de med årets stjerneuddeling rent faktisk gjorde det, alle mente, de burde gøre. Næsten...

Da Michelin endelig overraskede
 
Anmeldelse: La Pétanque

Anmeldelse: La Pétanque

08. maj | ANMELDELSER | Den får ikke for lidt med shabby chicfransk cafécharme på kulissefronten – man venter næsten at se Pigen med Den Blå cykel komme slingrende mellem bordene med hele holdet fra ’Allo Allo’ efter sig – og le Resistance!...

Anmeldelse: La Pétanque
 
Anmeldelse: Geranium

Anmeldelse: Geranium

01. maj | ANMELDELSER | Bare en kort omtale af en restaurant i verdensklasse, er det rimeligt? Ja, for Geranium kan beskrives med meget få ord, ja, faktisk er ét eneste ord nok: perfektion...

Anmeldelse: Geranium
 
Anmeldelse: Pony

Anmeldelse: Pony

24. apr | ANMELDELSER | Pony er som bekendt ’folkeudgaven’ af Kadeau – Kadeau light, om end det lyder misvisende, for sagen er, at maden er turneret med samme overlegenhed som på moderrestauranten, hvor der dog stadig på alle måder er skruet op for serveringerne...

Anmeldelse: Pony
 
Lars Hjortshøj: Ikke en kylling i et køkken

Lars Hjortshøj: Ikke en kylling i et køkken

22. apr | NYT & NOTER | Lars Hjortshøj er kendt som stand-up-komiker og har bl.a. medvirket i ’Klovn’, ’Live fra Bremen’ og ’Langt fra Las Vegas’ og er desuden her i foråret aktuel med et nyt comedyshow, ’My Danish Collection’. Kort sagt en morsom mand, men når det gælder mad og gastronomi, så er han en alvorlig mand, der ikke går på kompromis med kvalitet. Og han vil gerne være i fred i køkkenet.

Lars Hjortshøj: Ikke en kylling i et køkken
 
Anmeldelse: Ova Nova

Anmeldelse: Ova Nova

17. apr | ANMELDELSER | Om ægget eller hønen kommer først, det er et til stadighed ubesvaret spørgsmål. Ova Nova, det ny æg, som den ny restaurant på den gamle Tulstrup Kro ved Ry hedder, gør i hvert fald ihærdigt og meget vellykket forsøg på at komme først blandt landets førende restauranter. gastro var overrasket og fuldstændig overvældet og dryssede uden tøven en stjerne ned over restauranten.

Anmeldelse: Ova Nova
 

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Se også:

Om magasinet

Læs også

Tags

Tomatketchup

Hjemmelavet ketchup

Du går aldrig tilbage til ketchup på tube. That's a promise!

Sådan laver du ketchup.

Din egen sennep

Hjemmelavet sennep

Det er nemmere end du tror, tilgengæld smager du den selv til. Denne version giver luft i næsen!

Sådan laver du sennep.

Agurkesalat

Syltede agurker

Hvorfor købe de kedelige konserverede slags, når det er såre simpelt at lave dem selv?

Sådan laver du agurkesalat.

Muslinger

Rensning af muslinger

Muslinger skal renses ordentligt inden du tilbereder dem.

Sådan renser du muslinger.

Butterdej

Den perfekte butterdej

Her er opskriften på den perfekte butterdej. Den smager så utrolig meget bedre end den færdiglavede fra frysedisken.

Lav den perfekte butterdej.
 
 

ANNONCE

MEST LÆSTE

SMUGKIG I BLADET

KONKURRENCE

Vind grill-sæt fra Eva Solo

Vind grill-sæt fra Eva Solo

Deltag i konkurrencen om 4x1 grill-sæt indeholdende grillgaffel, grillspatel, grilltang og grillpensel med beholder til en samlet værdi af 2.516 kr.

Vind grill-sæt fra Eva Solo

SIDSTE NYT

 

Konkurrence

Vind minigryder fra Le Creuset

Vind minigryder fra Le Creuset

Deltag i konkurrencen om 4x2 mini gryder fra Le Creuset i den populære Nutmeg-farve, til en samlet værdi af 960 kr.

Vind minigryder fra Le Creuset

4 velrystede cocktails

4 velrystede cocktails

Glem for en stund alt om Manhattan og Harvey Wallbanger, for her er opskrifterne på 4 nye, der er værd at ryste.

Få opskrifterne her.

Opskrift

Opskrift

Havtaske og svampe à la Redzepi

René Redzepi har om nogen været med til at (gen)opfinde det nordiske køkken. Få opskriften på en af hans signaturretter: Stegt havtaske og svampe i forskellige teksturer.

Få opskriften her

Facebook

Guide

Guide

14 gode og budgetvenlige restauranter

René Langdahl Jørgensen og Jesper Uhrup Jensen giver et bud på spisesteder i København, der hverken stjæler din tid eller dine penge.

Se guiden til de budgetvenlige restauranter

ANNONCE

Sådan laver du en surdej

Sådan laver du en surdej

MEYERS SURDEJ

Det tager 10 dage at starte en surdej op fra bunden. Tilfredsheden ved at servere hjemmebagt surdejsbrød er dog bestemt ventetiden værd.

Sådan laver du en surdej.

Der var engang en kogebog

Der var engang en kogebog

Kogebøgernes historie

Ph.d i mad og æstetik samt madanmelder Helle Brønnum Carlsen har taget en historisk vandring gennem kogebogsgenren og det viser sig både at være overraskende, respektindgydende og frydefuld læsning.

Læs kogebøgernes historie her.

ANNONCE

ANNONCE

GASTROS JOBMARKED