Restaurant Radio lægger sig sikkert i yderbanen blandt restauranter i ’underskoven’ – den underskov af uprætentiøse ’spisehuse’, der kunne gå hele vejen, hvis de ville. Men de vil hellere levere til en pris og på en måde, så flere kan være med. Det er rigtig godt.
29. aug
- Af Jesper Uhrup Jensen
- Foto: Henrik Freek
1 STJERNE
Det glippede lidt for mig, præcis hvordan der er skruet på frokostkortet i forhold til aftenkortet. Kortet giver mulighed for fem retter til 400 kr., tre til 300 og så med mulighed for dagsaktuelle tilvalg a 75 kr. Frokostserveringerne er vist lidt mindre, men det er under alle omstændigheder samme kort, der er i spil dag og aften. Jeg var blevet brændt af af min frokostgæst, men det var absolut ikke noget problem med det selskab, det skulle vise sig, at jeg fik på tallerkenen.
Kvalitet vigtigere end nordisk
Første ret (efter appetizer) var blæksprutte, serveret med dehydreret rødbede, strimler af rødbede og syltede hyldebær (Nordens kapers). Var der brunet smør i bunden og strejf af æblecidereddike? Under alle omstændigheder en skøn anretning – blæksprutte kan være fantastisk. De var ikke danske, men amerikanske (man rødmede næsten af nordisk skam, da jeg spurgte til deres oprindelse) – fint med mig: det er sgu vigtigere, at det er godt, end at det er dansk/nordisk!
Læs videre på næste side