+ Der er til tider en næsten hektisk stemning i det lille lokale, der ikke kan undgå at virke medrivende.
+ Hurtig og effektiv betjening, der giver sig tid til smalltalk og indlevelse. Man føler sig kort sagt velkommen.
+ Bundpriser, der ikke er udtryk for mangel på kvalitet, men blot udtryk for enkelhed.

- Fint nok med et enkelt vinkort, men når stedets gener tydeligvis er italienske, så burde kortet også afspejle dette i stedet for at være lidt af hvert alle steder fra.
- Mange vil være uenige, men jeg bliver aldrig rigtig glad for marskandiserinteriør med ukurante stole og borde og forskelligt gammelt service. Det er et valg, for mon ikke man kan indrette sig nyt og enkelt til samme pris uden at det går ud over vi er et billigt sted-fortællingen.

Spiseri på Nørrebro i København er et resultat af fire unge pigers drøm om at åbne en restaurant – en drøm, der blev til virkelighed – så vidt jeg husker i begyndelsen af sidste år. Drømmen om sit eget sted er en romantisk drøm, der har en vis udbredelse blandt dem, der ikke ved, hvad det vil sige at drive en restaurant.

Denne vildfarelse kan man ikke beskylde de fire Spiseri-piger for at lide af – de har alle erfaringer fra branchen (fra Famo), og hold da helt op, hvor de puklede, den tidlige forårsaften vi lagde vejen forbi det meget lokale Nørrebro-hjørne på Griffenfeldsgade.

Stedet er blevet et lokalt tilløbsstykke, og rygtet er løbet videre ud i byen. Og ud i verden, blandt andet har omtale i en svensk guide bragt broderfolket på banen. Vi oplevede flere, der måtte gå forgæves (nogle havde dog heldet med sig senere på aftenen), så bestil bord, hvis du vil være på den sikre side eller kom sent.

Læs videre på de næste sider