Pastis i Gothersgade begejstrer stadig gastros chefredaktør. Læs hans anmeldelse af bistroen her:
31. okt
- Af Jesper Uhrup Jensen
Bistro- og brasseriekulturen har efterhånden for længst bidt sig fast i København, stadig nye steder dukker op, mens andre igen taber pusten.
Pastis i Gothersgade var et af foregangsstederne og er på syvende år stadig rasende populært (og med et ikke ubetydelig kendistække!) – og med rette, for det er ubetinget et af byens bedste value for money-steder.

Jeg har efterhånden prøvet det meste på det klassisk orienterede bistrokort, fra glaserede kalvebrisler og steak frites (rigtig god bearnaise og ditto fritter) til de syndige profiteroles med vaniljeis og chokoladesovs , og der er over hele linjen tale om absolut lydefri serveringer – der serveres ganske enkelt rigtig god mad til meget fornuftige priser. Man bliver snildt mæt for 300 kr.
Læs videre på næste side