Parmigiano Reggiano
I daglig dansk tale bare parmesanost, men vogt Dem for efterligninger. Ægte parmesanost er en granatype, men omvendt er kun én grana-ost en Parmigiano Reggiano, og det er lykkedes den danske discountkultur at få forbrugeren til at tro, at han/hun køber parmesanost, når der i virkeligheden oftest er tale om en langt billigere Grana Padano. Grana Pardano er udmærket som den er, men smagen og aromaen er helt anderledes – svagere og slet ikke i samme grad rund og nøddeagtig som den ægte vare.



Den ægte har ’Parmigiano Reggiano’ påtrykt den runde del af skorpen, og dette garantistempel kan man typisk se reminiscenser af, selv om man kun køber et relativt lille stykke. Køb endelig det færdigrevede, tørre granulat, der lugter af bræk, hvis du partout vil hoppe over, hvor gærdet er lavet – og dyrest. Det bleggule smulder er ikke bare elendigt, gastronomisk set, det er faktisk også en dårlig forretning i forhold til den ægte vare. En af verdens store løgne er, at discount er billig, for det er reelt dyrt, når man hverken får smag eller drøjde i discountproduktet.

Den ægte vare bruges naturligvis revet over pasta, men brug den også, når der skal spises ost efter maden – i gavmilde flager ledsaget af ældgammel, siruptyk balsamicoeddike. Drik gerne en stor, kraftig rødvin til, eksempelvis barolo.

Læs også om Gastros vinblogger René Langdahl Jørgensens 'Bring your own'-smagning af nebbiolo & co.

Lyst til pasta? Få opskriften på en fantastisk pasteret med hjertemuslinger her.

Bonusinfo:
I 1951 navngav et konsortium af ostemejerier i Emilia-Romagna regionen i Italien parmesanosten 'Parmigiano-Reggiano' og i 1996 fik osten geografisk beskyttelse med betegnelsen Denominazione di Origine Protetta.