Ekstra jomfruolivenolie – så bliver det ikke bedre. Og dog, for skønt der er tale om den højeste kategori inden for olivenolie, så er variationen og kvalitetsforskellene så store, at betegnelsen ’ekstra jomfruolivenolie’ er tæt på at være meningsløs – i al fald som kvalitetsbarometer...
30. jan
- Af Jesper Uhrup Jensen
- Foto: Mikkel Jul Hvilshøj
... Jesper Uhrup Jensen har været i lag med 12 jomfruer, og ikke alle mødte op med uskylden i behold. Se med nedenfor:
Fra venstre So! Go, Oxfam og Nicolas Alziari.
__________
So! Go O’live Extra Virgin Olive Oil (200 ml)
Oprindelse: Sydafrika
Olivensort: Ikke oplyst
Fakta om produktionen: Intet specifikt ud over ”Fremstillet 18 måneder før mindst holdbar til”.
Pris: 69,50 kr.
Fancy indpakning – og ganske uegnet til opbevaring af den lysfølsomme olie. Hvis den er hurtigt brugt, så går det nok – men det er næppe olien til seriøse forbrugere med et dagligt forbrug, så den går ikke, og hvor længe har den lige stået i forretningens lys? Føles meget ’tyk’ i munden, men er ikke markant i smagen. Interessant med en olie fra et ikke-middelhavsland, men det er ikke helt nok. Alt, alt for dyr – i halvlitersflaske som testens øvrige ville prisen være vanvittige 175 kr.
(fås bl.a. i Magasin)
__________
Oxfam Fairtrade Olijfolie (500 ml)
Oprindelse: Palæstina
Olivensort: Ikke oplyst
Fakta om produktionen: Intet oplyst ud over holdbarhed.
Pris: 145,00 kr.
En mild olie uden voldsom meget karakter. Den høje pris sikrer de palæstinensiske olivenoliebønder et rimeligt udkomme, og forbrugeren tager med købet et (måske ubevidst?) politisk valg, idet købet støtter retten til et selvstændigt Palæstina. Dette statement er mere markant end olien! Pris og kvalitet hænger ikke sammen.
oxfam.dk » (fås bl.a. i Magasin)
__________
Nicolas Alziari Huile d’Olive Vierge Extra (1.000 ml)
Oprindelse: Frankrig
Olivensort: Ikke oplyst
Fakta om produktionen: Presset i stenmølle af olien fra forskellige producenter
Pris: 169,75 kr.
Delikat, mild, men markant varm ’grøn’ smag, der gør den velegnet til allroundbrug, men den har ikke helt karakter nok til anvendelse, hvor olien virkelig skal smage igennem. Prisen er noget peberet, og dåsen er dum at hælde af.
bichel.dk »
Fortsætter på næste side...