Kreta er Grækenlands største kilde til olivenolie skarpt efterfulgt af Mytilini, hvis oliven til gengæld betragtes som landets fineste. Skønt Mytilinis olivenoliekvalitet jævnt er god, så produceres der store mængder ordinær olie af høsten fra de godt 11 millioner oliventræer, og kun ganske få producenter står for en ekstraordinær høj kvalitet.

Af dem kan de økologiske producenter tælles på én hånd, for hvor veludviklet græsk fødevarekultur end er (og det er den, skønt det fx ikke ligefrem udløser stjerner i Guide Michelin en masse ...), så er økologi ikke noget, der fylder voldsomt meget hos den græske forbruger. Det skal så retfærdigvis nævnes, at det ikke mindst skyldes, at økologi for tusindvis af grækere i landområderne og på de mange øer er en selvfølge, man ikke som sådan går op i. Man kan i supermarkederne på de græske øer få eksempelvis masser af importerede grøntsager, men de ligger og strutter bimbo-agtigt side om side med de lokale på overfalden knap så fotogene grøntsager, der er dyrket uden så meget kemikaliesnak. Det forholder sig anderledes med olivenproduktionen, der er så stor i Grækenland – og på Mytilini i særdeleshed – at brugen af især pesticider er virkelig udbredt.

National og international prisvinder
Familien Kalaboka er på få år blevet en af Grækenlands mest prisvindende olivenolieproducenter, og også på udenlandske fødevaremesser har man fået øjnene op for olien fra det lille familiebrug i byen Plomari på øens sydside.  Helt til Japan har Mirta og Nikos Kalaboka faktisk måtte rejse med deres olie, fordi også japanerne har lagt mærke til den eksklusive sag.

I generationer har olivenolieproduktionen i Grækenland været kæmpestor, men har ikke skabt  overskrifter, dertil var det en for naturlig ting for grækerne. Det har ændret sig nu, hvor fra jord til bord-bevidstheden er blevet udtalt – og på den konto har Kalaboka-olien vakt opmærksomhed. Olien, Eirini, stammer fra olivenlunde med træer, der er op til flere hundrede år gamle. Der bruges ingen  sprøjtemidler, alt foregår med håndkraft, og heste (der ulig får og geder ikke spiser oliventræerne) holder den øvrige og uønskede bevoksning nede i olivenlundene – noget ikke-økologiske olivenbønder
bruger kemisk ukrudtsbekæmpelse til.

Endelig i Danmark
Danske turister på Mytilini behøver nu ikke længere at tage chancen og lægge olieflasker i kufferten (som bekendt nødvendigt efter terrorreglerne, der har gjort væsker i håndbagagen forbudt), for supermarkedskæden Irma har de seneste par måneder haft Eiriniolivenolien på hylderne. Det er en olie, der kommer med så meget smag, at den skal bruges, så den virkelig kommer til sin ret – ikke i en vinaigrette eller i et sammenkogt-sammensurium, men dryppet på grillet kød (hvor man i øvrigt altid bør huske citron), stænket på en spæd salat eller på tomater eller bare som dyp til brød ... den er til det lille luksuspift i maden.

Den grønne smag af artiskok, græs og bitre mandler er en af de ældste smagsoplevelser i verden. Hvad skal man med halvfabrikata og færdigsaucer, når én enkel råvare kan kaste så meget af sig?

 59,95 kr. (250 ml)
 Eirini forhandles af Irma
 irma.dk.