02. dec
- Af Mikkel Karstad
- Foto: Lars Ranek
200 g tunfilet
Grill tunfileten på en meget varm grill eller grillpande i ca. ½ minut på hver side, så den stadig er rå, men lun i midten. Skær den derpå igennem i 4 lige store stykker og servér med syltede tomater med løg og oliven. Dryp syltemarinade over fisken. Nyd sprøde brødcroutoner eller godt frisk brød til.
Syltede tomater:
12-16 cocktailtomater med stilk
1 rødløg
12-16 store grønne oliven med sten
3 fed hvidløg
1 dl olivenolie
½ dl æbleeddike
Salt
Peber
Sukker
7-8 timiankviste
I en kold sauteuse kommes skyllede tomater med stilk, pillet og snittet løg og oliven. Giv hvidløgsfeddene et let tryk, og kom også dem ved, og tilsæt olie, eddike, salt, peber, lidt sukker og timian. Sæt det hele over ved laveste blus, og lad det simre i 20-25 minutter, til tomaterne begynder at sprænge – så kan de rigtig opsuge alt det gode i olien m.m. De må ikke koge, så de purerer – de skal holde formen. Lad det trække mindst 1 times tid før servering.
Tip: Tunen skal være superfrisk, da den jo spises halvrå. De syltede tomater kan laves i rigtig god tid – de kan holde sig op til 12-14 dage på køl, og får kun mere smag i løbet af den tid, men tag dem ud af køleskabet i god tid, så de ikke er helt kolde ved servering (det tager toppen af smagen).