Lær at lave nærende, supersunde og lækre safter af årstidernes grøntsager og frugter. Du får 9 opskrifter fra bogen her.
24. okt
- Af Susanne Knutzen
Der er netop udkommet en ny kogebog, Safter, som guider dig i gang med at lave sunde og lækre smoothies, juicer og varme drikke, som styrker dine indre organer, din krop og dine celler, mens du nyder velsmag.
Bag bogen står de to driftige herrer Søren Ejlersen, som er medstifter af Aarstiderne og brænder for at formidle planterigets værdier, og Umahro Cadogan, der er ernæringsekspert og forfatter til kogebøgerne Køkkenrevolution.
Bogen giver dig opskrifter på vilde safter, blendede smoothies, varme teer, sød nøddemælk, sunde shots og grøn-grove greenies. Alt kan laves i en håndevending – til styrke for både krop og sjæl, og med alverdens sunde råvarer, som ellers kan være svære at inkorporere i den daglige kost: blomkålsblade, jomfruolier, frø og chili …
Bogen indeholder derudover et helt afsnit om vilde urter, som frit kan plukkes i naturen og saftes derhjemme.
Få 9 opskrifter fra bogen her

Safter udkommer på People’s Press og koster 250 kr.