Der er fokus på, hvad vi putter i munden, og hvor råvarerne egentlig kommer fra, når Food on Film ruller hen over biograflærredet under dette års CPH:DOX.
30. okt
- Af Susanne Knutzen
Generationsskifte, sværme af bier, muslinger, der redder børn og ravioli på dåse er blot nogle af de temaer, som vil blive portrætteret under årets CPH:DOX
Se et udvalg af årets Food on Film her:

Einstein spåede engang, at hvis bierne uddør, så følger menneskeheden trop fire år efter. Idéen er fjern - men nu truer den med at blive til virkelighed! Enorme sværme af bier dør, imens forskerne desperat leder efter en forklaring. Og det er altså ikke kun honning, vi må undvære så længe: en tredjedel af alt den mad vi spiser skyldes flittige bier. Instruktøren Markus Imhoof drager på en verdensomspændende ekspedition, hvor han møder såvel ærkekapitalisten, for hvem biernes summen er lyden af penge, som bjergbonden og videnskabsfolkene, der alle undrer sig over mysteriet.
More Than Honey af Marcus Imhoof
Trailer: http://vimeo.com/45684169

Michel Bras har viet sit liv til kogekunsten, og er i dag et ikon indenfor 'haute cuisine'. Den virtuose stjernekok har igennem årtier opbygget kolossal respekt for sin person og sin restaurant, der ligger på en bjergtop i den sydfranske Aubrac-region. I de sidste 15 år har den tålmodige søn Sébastien stået ved Michels side i køkkenet og ventet på at vise sit værd som køkkenchef. Så da patriarken beslutter at trække sig tilbage, er det nu op til tronfølgeren at løfte arven. Men kan han bære det enorme pres der følger med, når en families navn er synonymt med tre michelinstjerner?
Entre Les Bras / Step up to the plate af Poul Lacoste
Trailer: http://vimeo.com/36147456
Se flere film på næste side