gas-logo_GRAA_medtext

banner_gas
 
gastro > Tid til tomater

Tid til tomater

BLOMMETOMATER (yderst tv.)
Det er – naturligvis – formen, der har givet navnet. Blommetomater er typisk faste og ’knasende’ i konsistensen. Fordi de runde husholdningstomater er de mest udbredte (og tidligere noget nær eneste mulighed, man havde som forbruger), så anser mange blommetomaterne for at være et mere eksklusivt produkt. Det er en positiv fordom langtfra alle sorter lever op til! Små blommetomater optræder også under betegnelsen ’dadeltomater’, og de var en overgang ret hyppige gæster på restauranternes menukort. Ikke uden grund for visse sorter er de rene smagsbomber.

ALMINDELIGE TOMATER (forrest tv.)
Der findes et væld af sorter af den gængse ’husholdningstomat’, også grønne og gule uden at de af den grund er umodne. Størrelsesmæssigt er de alle som en golfbold, plus/minus. Om der er stilke på tomaten eller ej, betyder ikke noget for smag og kvalitet, om end det med stilk er et salgsgimmick, der er vundet voldsomt frem de seneste år. En tomat udvikler sig ikke smagsmæssigt efter den er plukket – sukkerindholdet kan dog stige en smule. Men stilken kan med fordel tilberedes med i en ret, for den giver ekstra tomatkant!

BØFTOMATER (bagerst tv.)
En fuldmoden, solmættet bøftomat skal anvendes, så størrelsen giver mening, så skær den ikke i småstykker, men anret den, så man ser skiverne i deres magt og vælde. Nu er mad jo ikke blot til pynt, men man kommer ikke udenom, at bøftomater tager sig rigtig godt ud i en skål på køkkenbordet, før de skal spises...

CHERRYTOMATER (små gule og røde tomater v. bøftomaten)
’Kirsebærtomater’, fordi størrelsen er derhenad – og fordi nogle sorter ret beset ligner kirsebær. Sorten er altafgørende, nogle er spækket med smag, andre er mere undseelige. Man kan komme ud for gadesælgere, der råber ”Sherrytomater,” men det må stå for egen regning, og de skylder en forklaring.

RIBSTOMATER (på stilk)
Små, sprøde og typisk ret smagsintensive. Navnet henviser til størrelsen, selv om de nu ikke er helt så små som de små røde, sure bær. Nogle sorter er meget krydret i smagen og kan være fantastisk velsmagende – som om alle kræfter er gået til smagen og ikke til størrelsen.

SORTE, GULE OG GRØNNE TOMATER
Farven i selv angiver ikke sorten – sorte, gule og grønne tomater findes på tværs af de forskellige sorter. Typisk kan man godt ’smage’ farven – gullige og orange tomater kan have strejf af appelsin, æble og banan, mens sorte tomater kan smage i retning af blå vindruer. Grønne tomater kan være ditto ’grønne’ i smagen, mens andre grønne tomater kan have klassisk, solmoden smag af tomat. NB: Der er sorter, der aldrig bliver andet end grønne – og smager fuldmodne, når de er det – og så er der tomater, der er grønne, fordi de er umodne, og de er rigtig gode at sylte.


Få opskriften på syltede tomater her.


SAN MARZANO (i midten og bagerst th.)
De aflange san marzano- tomater er tunge og kødfulde og sættes smagsmæssigt så højt, at de prissættes højere end tomater generelt. De fleste san marzano i detailhandlen kommer fra Italien, men de færreste kommer rent faktisk fra byen San Marzano og området ved Napoli, eksempelvis dyrker flere danske tomatavlere også san marzano. Flåede tomater på dåse skal dog være fra San Marzano for at opnå det italienske DO-mærke, der garanterer oprindelse, og skal en pizza napoletana være ægte napolitansk, så skal tomaterne på den være san marzano! Sorten fås også i små/mini, hvor den så i sagens natur fremstår mindre tung og kødfuld.

COCKTAILTOMATER (forrest th.)
Størrelsen er det største særkende, og den ligger mellem cherrytomat og almindelig tomat – og inden for den findes der så en række sorter. De er generelt mere smagfulde (og dyrere) end almindelige tomater.

Opskrift: Tomatsalat med dampede muslinger.


17. jul 2012 - Af Josefine Carstad - Foto: James Bates

Tilbage til oversigten
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 
 

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Se også:

Om magasinet

Læs også

Tags

Tomatketchup

Hjemmelavet ketchup

Du går aldrig tilbage til ketchup på tube. That's a promise!

Sådan laver du ketchup.

Din egen sennep

Hjemmelavet sennep

Det er nemmere end du tror, tilgengæld smager du den selv til. Denne version giver luft i næsen!

Sådan laver du sennep.

Agurkesalat

Syltede agurker

Hvorfor købe de kedelige konserverede slags, når det er såre simpelt at lave dem selv?

Sådan laver du agurkesalat.

Muslinger

Rensning af muslinger

Muslinger skal renses ordentligt inden du tilbereder dem.

Sådan renser du muslinger.

Butterdej

Den perfekte butterdej

Her er opskriften på den perfekte butterdej. Den smager så utrolig meget bedre end den færdiglavede fra frysedisken.

Lav den perfekte butterdej.
 
 

ANNONCE

SMUGKIG I BLADET

MEST LÆSTE

KONKURRENCE

Vind porcelæn fra Pillivuyt

Vind porcelæn fra Pillivuyt

Deltag i konkurrencen om 3x1 gavesæt fra Pillivuyt, med produkter fra den nye porcelænsserie ’Blå Bretagne’. Præmien har en samlet værdi af 2.580 kr.

Vind porcelæn fra Pillivuyt

GUIDE

GUIDE

Guide: 8 gode frokostrestauranter

Hvor går man hen, hvis man vil have frokost over caféniveau – måske ligefrem et gourmetmåltid på linje med et aftenmåltid? Vi giver dig 8 gode bud på frokostrestauranter.

Se guiden til gode frokostrestauranter her.

SIDSTE NYT

 

Facebook

Konkurrence

Vind de skarpeste steak-knive nogensinde!

Vind de skarpeste steak-knive nogensinde!

Deltag i konkurrencen om 5x1 sæt med 2 stk. Yaxell steak-knive til en samlet værdi af 1.398 kr. per sæt.

Vind de skarpeste steak-knive nogensinde!

4 velrystede cocktails

4 velrystede cocktails

Glem for en stund alt om Manhattan og Harvey Wallbanger, for her er opskrifterne på 4 nye, der er værd at ryste.

Få opskrifterne her.

Guide

Guide

14 gode og budgetvenlige restauranter

René Langdahl Jørgensen og Jesper Uhrup Jensen giver et bud på spisesteder i København, der hverken stjæler din tid eller dine penge.

Se guiden til de budgetvenlige restauranter

ANNONCE

Sådan laver du en surdej

Sådan laver du en surdej

MEYERS SURDEJ

Det tager 10 dage at starte en surdej op fra bunden. Tilfredsheden ved at servere hjemmebagt surdejsbrød er dog bestemt ventetiden værd.

Sådan laver du en surdej.

Der var engang en kogebog

Der var engang en kogebog

Kogebøgernes historie

Ph.d i mad og æstetik samt madanmelder Helle Brønnum Carlsen har taget en historisk vandring gennem kogebogsgenren og det viser sig både at være overraskende, respektindgydende og frydefuld læsning.

Læs kogebøgernes historie her.

ANNONCE

ANNONCE

GASTROS JOBMARKED