gastro > Blog > Kultur > Fælles gener og alligevel så forskellige
Fælles gener og alligevel så forskellige

Fælles gener og alligevel så forskellige

Mellem 98 og 99 procent af abernes gener er fælles med menneskets, og alligevel ser vi meget forskellige ud, for ikke at tale om vores opførsel, som er helt anderledes. (jeg ser her bort fra visse af menneskehedens elementer, som af og til opfører sig primatisk).

06. jan - Af René Langdahl Jørgensen

Når genmaterialet i druernes verden formelt set er 100 % fælles, er det yderst interessant at se ”det sociales” betydning for udtryk og personlighed, altså opdragelsen og det miljø, som det kære ”barn” vokser op i. To perfekte skolebogseksempler på det, oplevede jeg sidst i december under daglig testtrummerum.

Sangiovese står, som mange vil vide, mine smagsløg meget nær. Den snerpede stil med knibsk syre og det let bitre pift i finalen, det metalliske element og den til tider nærmest blodige smag, for ikke at nævne det udtalte skær af nedfaldskirsebær og salvieblade, er slet ikke til at stå for. Sangiovese går for, også blandt ampelografer, at være en sort med udtalte transparente egenskaber – den er et medie for sit terroir.

Det nyklassicistiske eksempel, Petresco Chianti Classico Riserva fra Le Cinciole opfører sig i årgang 2004, som vi alle gerne ville se nogle flere chiantier gøre det. Petresco tiltaler ikke novicer, den er afvisende i starten, selv overfor dedikerede quasi-toscanere som undertegnede. Metal, våde sten, tørret grenmateriale og pølsebutik med eget røgeri, sure kirsebær og rosmarin – det hele er i næsen, mens smagen har mærkbar syre, en hård mineralsk kerne med ligeså mærkbar tannin, men sat sammen til en forbavsende adræt og slank skikkelse. Beliggenheden i det jeg uofficielt kalder Høje Chianti (over 400 m) ved Panzano, giver det udtryk, mange mener gamle dage også kunne give, men som i virkeligheden er et langt renere og stærkere udtryk end man dengang kunne skabe.

Ved siden af Petresco står Venom 2006 fra de udvandrede italienere Seghesio, nu bosat i Healdsburg, Sonoma, California. Alene det visuelle udtryk er lysår fra Petresco. Koksgrå enkelhed, stiliseret s, et ironisk farligt klingende navn er langt fra kartografisk gengivelse og sirlig skråskrift. Det varme Alexander Valley er efter californiske forhold velegnet til sangiovese, men forskellen i glasset er kolossal. De 15 % stikker ikke ud, men er med til at definere den meget fyldige smag, den fede viskositet og den langt mere frugtsødlige eftersmag. Duften har intet ”blodigt”, men holder sig i de klart modne bærtoner, krydret med julekrydderier og chokolade. Specifikt kirsebær og kanelbark danner tråden til Petresco.
Begge vine er teknisk perfekte, de opfylder de hedonistiske behov og de er tro mod deres sorts trivsel i en lokalitet, men forskellen er alligevel mærkbar.

Petresco forhandles af Atomwine, www.atomwine.dk
Venom forhandles af Vinens Verden, www.wine.dk

Tilbage til oversigten

ANNONCE


 
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

ARKIV

KATEGORIER

tidligere indlæg

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Om magasinet

Se også:

Muslinger


Rensning af muslinger

Muslinger skal renses ordentligt inden du tilbereder dem

Læs her hvordan du renser muslinger

Læs også

Tags

Grundopskrift

BUTTERDEJ

Her er opskriften på den perfekte butterdej. Den smager så utrolig meget bedre end den færdiglavede fra frysedisken.

Lav den perfekte butterdej.
 
 

SMUGKIG I BLADET

ANNONCE

MEST LÆSTE

7 fantastiske vintersupper

7 fantastiske vintersupper

Vintertid er suppetid, men suppe behøver ikke altid være noget, der tilberedes i spandevis og som skal koge dagen lang. Få her syv vidt forskellige opskrifter, der kan holde dig varm på en kold dag, og som også kan nås på en hverdagsaften.

Få opskrifterne her.

Sådan laver du en surdej

Sådan laver du en surdej

MEYERS SURDEJ

Det tager 10 dage at starte en surdej op fra bunden. Tilfredsheden ved at servere hjemmebagt surdejsbrød er dog bestemt ventetiden værd.

Sådan laver du en surdej.

Facebook

ANNONCE

SIDSTE NYT

 

ANNONCE

Himmelsk Coq au vin

Himmelsk Coq au vin

Få råvarer har så mange anvendelsesmuligheder som (hane)kyllingen, som ikke mindst fungerer fantastisk i gryderetter og andet simremad. Her får du opskriften på Nanna Simonsens lækre Coq au vin, som vil sprede varme på en kold dag.

Få Nanna Simonsens opskrift på klassikeren her.

ANNONCE

GASTROS JOBMARKED