gastro > Blog > Kultur > Mit første indlæg som blogger for gastro
Mit første indlæg som blogger for gastro

Mit første indlæg som blogger for gastro

Så er årets kvædesæson ved at toppe og høsten er gjort. Kvæden er desværre overset i danske køkkener og bruges nok mest på restauranter af en bedre beskaffenhed, hvilket er synd, når det er en ret let frugt at lave gode og enkle ting med.

09. nov - Af Per Hallundbæk

Kvæde findes i spiselige og uspiselige modeller. Dem som bruges i køkkener er enten pærekvæder eller æblekvæder, som der igen findes flere afarter af. Kvæder kan ikke spises uden at blive tilberedt, hvilket heldigvis kan gøres på mange måder. Frugterne kan genkendes ved, at de er meget syrlige, hvis man bider i dem, og de har en slags hinde, som ligner støv og en skal, som er lidt læderagtig
 
Kvæder er meget aromatiske og syrlige, når de bliver tilberedt. De har i mange år været brugt til at lave kvædebrød/-flæsk med, da de indeholder meget pektin, men de kan med stort held også bruges til foie gras, rå- og fjervildt, samt i desserter. De kan, hvis man har mod på det, også bruges til at toppe et glas champagne med via en chiffon, eller man kan blot koge dem med lidt æblejuice til en syrlig, ikke alkoholisk drik. Hvis man har mange kvæder kan man lægge nogle stykker i sin stue og derved opnå en dejlig aromatisk duft.

Her kommer et par enkle opskrifter med kvæder, som er enkle at lave, men smager vidunderligt:

Kvædepure med mynte og økologisk fløde

Råvareliste:
8 stk. pærekvæder
0,5 liter æblesaft
0,5 liter vand
1 stang kanel
500 gram sukker
½ bundt mynte
Økologisk fløde

Fremgangsmåde:

Skræl kvæderne og del dem i 4, skær kernehuset ud og kom dem op i en skål med vand. Når alle kvæder er klargjort kommes de op i en gryde med æblesaft, vand, sukker, mynte og kanel og de koges i ca. 30-40 minutter ved svag varme.

Når de er møre og ca. halvdelen af væsken er væk, tages de op og blendes. Fjern kanel og mynte først og tilsæt kogelagen lidt efter lidt. Pureen må gerne være tynd, da den vil blive stivere, når den afkøles pga. den store mængde pektin i kvæder. Efter at den er blendet sigtes den gennem en fin sigte og kommes på køl. 

Retten kan bruges til en uformel dessert eller en god og velsmagende start på dagen med lidt økologisk fløde på toppen.

Tip:
Der kan sagtens laves en meget større portion, som kan henkoges på små glas. Vask glassene i opvaskemaskinen og fyld den med pureen, luk og kom dem i ovnen ca. 30 minutter ved 85 grader med damp, da holder de uden problemer 5-6 måneder på køl.

Kvædekompot til rå- og fjervildt

Råvareliste:
10 æblekvæder
4 Grev Molkte-pærer
1 kvist frisk rosmarin
2 fint hakkede skalotteløg
1 fed hakket hvidløg
1 dl hasselnødeolie, fra Ölmühle Fandler
5 knuste enebær
3 dl lyng honning
Salt

Fremgangsmåde:
Skær kvæder og pærer i tern på størrelse med en terning - de behøver ikke at være ens - varm hasselnødolien og kom kvæder, pærer, løg, rosmarin og enebær i og sauter dem i ca. 2 minutter. Kom dernæst 2-3 dl vand på og lad dem nu koge ved svag varme. Når de begynder at koge ud og vandet er fordampet, kommes honningen i. Smag til med salt og peber og pas på med at koge for længe, da det ellers bliver pure.

Kvædejuice

Råvareliste:

4 pærekvæder
2 liter æblejuice
1 dl lynghonning
50 gram rørsukker
1 skive ingefær

Fremgangsmåde:
Vask kvæderne godt, del dem i 8 stykker og kom dem op i æblejuicen sammen med honning, sukker og ingefær. Kog op og lad det småsimre i 5 minutter, hvorefter juicen tages af varmen og trækker i 30 minutter, sigtes og kommes på kø.  Nyd juicen afkølet.

Blog de næste par uger:

Billeder og kommentarer fra semifinalen til Årets Kok

Paris i efteråret 2009

Rundtur i Oslo

Tilbage til oversigten

ANNONCE


 

Kommentarer

Super start!

16. nov 2009 KL 10:06 Af D Buddig

Super start! Godt at få en blogger som dig her! Det ser jeg meget frem til! Lykke til!!! D Buddig

Svar til Katrine

10. nov 2009 KL 11:21 Af Per Hallundbæk

Kære Katrine Hvis du laver en stor portion, kan du fylde den på sylteglas, og kommer dem op i en gryde med næste kogende vand, må ikke dække helt, og sætte dem i ovnen ved 85 grader i 30 minutter, det kaldes en autoklavering, tages ud og afkøler ude i 2 timer, kommes så i køleskabet, da kan den holde 3-4 måneder, uden problemer, det er bare vigtigt at dine glas er helt rene. Hilsen Per Hallundbæk

Holdbarhed på kvædekompot?

09. nov 2009 KL 05:53 Af Katrine Henningsen

Hej Per Velkommen som blogger - det glæder mig at se, at du har kastet dig over en af mine yndlingsfrugter (som jeg får brugt alt for lidt). Jeg vil straks kaste mig ud i at lave kvædekompot til vildt - hvor længe kan den holde sig? Vh Katrine

 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

Sæsonråvaren: Kvæder

Per Hallundbæk
Per Hallundbæk, direktør og køkkenchef på Falsled Kro

Per Hallundbæk og hans kone Randi har overtog roret på Falsled Kro efter Jean-Louis Lieffroy i januar 2009. Før de blev valgt til at føre den stolte tradition på Falsled Kro videre, har de sammen drevet Hotel Engø Gård i Norge og gjort dette til en af spydspidserne i Norsk gastronomi.

Per vil på gastros hjemmeside tage læserne med på hans rejser og restaurantbesøg i ind- og udland, anbefale vine, fortælle om nyt fra den danske gastroscene, samt give læserne enkle opskifter med sæsonens råvarer.

Skriv til blogger

ARKIV

KATEGORIER

tidligere indlæg

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Om magasinet

Se også:

Muslinger


Rensning af muslinger

Muslinger skal renses ordentligt inden du tilbereder dem

Læs her hvordan du renser muslinger

Læs også

Tags

Grundopskrift

BUTTERDEJ

Her er opskriften på den perfekte butterdej. Den smager så utrolig meget bedre end den færdiglavede fra frysedisken.

Lav den perfekte butterdej.
 
 

SMUGKIG I BLADET

ANNONCE

MEST LÆSTE

7 fantastiske vintersupper

7 fantastiske vintersupper

Vintertid er suppetid, men suppe behøver ikke altid være noget, der tilberedes i spandevis og som skal koge dagen lang. Få her syv vidt forskellige opskrifter, der kan holde dig varm på en kold dag, og som også kan nås på en hverdagsaften.

Få opskrifterne her.

Sådan laver du en surdej

Sådan laver du en surdej

MEYERS SURDEJ

Det tager 10 dage at starte en surdej op fra bunden. Tilfredsheden ved at servere hjemmebagt surdejsbrød er dog bestemt ventetiden værd.

Sådan laver du en surdej.

Facebook

ANNONCE

SIDSTE NYT

 

ANNONCE

Himmelsk Coq au vin

Himmelsk Coq au vin

Få råvarer har så mange anvendelsesmuligheder som (hane)kyllingen, som ikke mindst fungerer fantastisk i gryderetter og andet simremad. Her får du opskriften på Nanna Simonsens lækre Coq au vin, som vil sprede varme på en kold dag.

Få Nanna Simonsens opskrift på klassikeren her.

ANNONCE

GASTROS JOBMARKED