Få 4 numre af gastro + eksklusive grillhandsker for kun 169 kr.

gas-logo

 
 
 
gastro > Blog > Kultur > De 10 gyldne regler for butikspersonale
De 10 gyldne regler for butikspersonale

De 10 gyldne regler for butikspersonale

Det er lykkedes mig at komme i besiddelse af en manual, der cirkulerer blandt dansk butikspersonale i særdeleshed dem, der arbejder i supermarkeder – både discount og i de mere eksklusive af slagsen. Og det er artige sager:

18. jun - Af Jesper Uhrup Jensen

1. Træd aldrig til side for en kunde, der vil forbi dig i butikken – vent til han/hun træder til side for dig.

2. Hvis en kunde spørger efter en bestemt vare, du ikke lige ved, hvor står, så bare sig: ”Det har vi ikke.” Hvis kunden insisterer, så påstå, at varen er udsolgt. Det kan også være, at du slet ikke ved, hvad det er for en vare, kunden taler om, men svaret er det samme – ”Den er udsolgt”. Du må for guds (og især din egen) skyld ikke bruge tid på at lede efter den, endsige spørge nogen, der ved bedre besked end dig. Hvis kunden har spørgsmål til en konkret vare, så er svaret altid, at den er god, og at det er den rigtige vare til formålet uanset hvad. Har kunden et spørgsmål ang. vin, så anbefal blot en tilfældig. Hvis kunden ikke ved noget om vin, så ved kunden heller ikke, at din viden også er lig nul!

3. Hvis en vare – eksempelvis en grøntsag – begynder at se ufrisk ud, så læg den frem i bunken, så varen bliver taget først. Vent så længe som muligt med at kassere den – der er altid nogen, der hopper på den!

4. Du skal ikke bekymre dig om at sætte på plads før åbningstid – det kan du bruge formiddagen på, og så må kunderne finde sig i at skulle manøvrere rundt mellem paller og kasser. Det giver også lige formiddagen til at få tømt hylderne for de sidste småvisne salater m.m. På tilsvarende vis skal du skal aldrig vente til efter lukketid med at tage skilte og varer ind ude fra gaden og anbringe dem foran hylderne ved indgangspartiet inde i butikken. Hvis der er kunder, der synes, at det er besværligt at komme omkring i butikken for cykelstativer, skilte og kasser med frugt, så må de sgu handle lidt tidligere.

5. Tro ALDRIG på en kunde, der hævder, at der er en rabat på en vare, scanningen ikke har registreret. Sig altid, at det må dreje sig om en anden vare eller – alternativt – sæt hele køen i stå, mens du ringer efter en kollega for assistance. Det sætter kunden i en forlegenhed, der ofte får vedkommende til at se stort på en eventuel rabat. Også næste gang …

6. Når du scanner kundens vare ved kassen, så giv altid kunden bæreposen til sidst. Det giver en god stresseffekt, når kunden skal pakke alle sine varer, mens den næste kundes varer er på vej til at blive blandet sammen med den foregående kundes.

7. Spørg kunden, om han/hun vil ha’ bonen – giv den aldrig pr. automatik. Du risikerer, at kunden tjekker den og finder eventuelle fejl.

8. Hvis du sidder ved kassen og føler tørst, så tøv ikke med at tage en slurk af din sodavand, mens du betjener knuderne. Og hvis du mellem kunderne har mulighed for det, så læn dig bare fremover og hvil din overkrop ind over kassen. Har du lyst til at tygge højt på tyggegummi, så står det dig naturligvis også frit for.

9. Husk, at det dig, der bestemmer præcis, hvilket beløb kunden kan hæve på sit dankort ud over, hvad vedkommende har købt for, og du kan altid sige nej til at udbetale ud over det købte beløb – du skal blot henvise til, at du ikke har penge i kassen.

10. Den vigtigste regel er, at kunden ALDRIG har ret.

Spøg til side, men med fare for at lyde som en blanding mellem Emma Gad og Maude Varnæs, så synes jeg, at supermarkedspersonale generelt glimrer ved at være i særklasse udannet. Og dermed helt i tråd med samfundet generelt!

Tilbage til oversigten

ANNONCE

 

Kommentarer

hvor blev de af?

11. nov 2009 KL 01:22 Af rasmus kjær

kan huske at man en enkelt gang i gastro benyttede konseptet: 3 kokke samme råvarer. burde tage det op igen. det er meget interessant at se hvor forskelligt 3 kokke kan tilberede det samme råvarer. ps. hvor er rasmus kjær henne? han var sådan en dygtig dreng...

Om hygiejnehandsker

24. okt 2009 KL 02:51 Af Chresten Jepsen

Og glem nu ikke følgende punkt: Arbejder du i bager eller anden fødevarebutik, hvor du har direkte kontakt med madvarer samt penge. Benyt da gerne den dertil indrettet hygiejnehandske, både til at håndtere maden men også kasseapparat samt penge mm. Det resulterer ofte i en sjov kundereaktion. Sig blot undskyld og fortsæt så. Kunden er jo betjent og du har jo lyttet.

Punkt 12 for hurtige læsere

28. jul 2009 KL 07:09 Af Jens Hørup

Punkt 12: Læs siden grundigt før du brokker dig over manglende RSS feed. Jeg fandt det og har røde ører

Punkt 11 for online madblade

28. jul 2009 KL 05:54 Af Jens Hørup

(super indlæg - oplever dagligt alle 10 punkter) Punkt 11: Lav en god blog, men undlad at lave et RSS feed så kunderne hele tiden skal på hjemmesiden og ikke bliver notificeret om nye indlæg med den normale RSS læser.

sutte

28. jun 2009 KL 10:37 Af Henrik Ole Jensen

Og husk nu endelig, at sutte godt på fingeren, så du bedre kan skille posen ad. Inden du overgramser mine fødevarer med dine spytfingrer.

    1 2     
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

De 10 gyldne regler for butikspersonale

Jesper Uhrup Jensen
 Chefredaktør for Gastro

Spiser ikke/nødigt:
Kastanjer og avocado, men ellers stort set alt andet, såfremt det er veltilberedt og udgangspunktet er i orden. Meget stærk mad er dejligt, men man kan godt blive lidt stresset af, at det begynder at klø i hovedbunden og af, at man får sved på panden.

Yndlingsvin:
Der er heldigvis gode vine en masse, så det er nemmere at nævne et par af dem, der måske kan vente til alt andet er drukket; oversøiske fadbamser, storblomstrende og syresvage dessertvine samt husets vin på danske cafeer. De kan sagtens vente til et evt. senere liv.

Foretrukne rejsemål:
Italien for maden, Grækenland for næsten alt andet end maden og Spanien, som trækker på alle fronter.

Skriv til blogger

ARKIV

KATEGORIER

tidligere indlæg

Læs også

Tags

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Om magasinet

 
 

ANNONCE

MEST LÆSTE

KONKURRENCE

ANNONCE

SIDSTE NYT

 

AFSTEMNING

Er der finanskrise i din husholdning og vil det præge dine indkøbsvaner, hvad fødevarer angår?



STEM

ANNONCE

ANNONCE

 
EPiTrace logger