gas-logo_GRAA_medtext

banner_gas
 
gastro > Blog > Blog: Ølskolen – 1. lektion
Blog: Ølskolen – 1. lektion

Blog: Ølskolen – 1. lektion

gastro har tidligere bragt Vinskolen; en indførsel i basal teknik og viden, der gør én til en bedre vinsmager. Øllet skal naturligvis heller ikke på dette område stå tilbage for vinen, så derfor begynder vi nu gastros Ølskole.

03. okt - Af Thomas Hoelgaard & Søren Parker Wagner

Denne første lektion vil fokusere på noget helt banalt, som dog meget ofte overses, når det handler om øl; selve serveringen.

De fleste øl, der indtages, er ikke verdens mest interessante øl, men masseproducerede produkter uden synderlig megen karakter.

Men det lidt, de måtte have, får heller ikke gode betingelser for at folde sig ud.

For øl serveres som oftest i glas, der er aldeles uegnede til at smage andet end vand af og serveres i øvrigt som regel også ved en temperatur nær frysepunktet, hvilket, som man kender det fra vin, er en effektiv måde at dæmpe aroma og smag.

Derfor denne guide med gode råd til servering af øl.

Glas
Det er egentlig ganske simpelt. Det gode all round vinglas er også tilsvarende velegnet til øl. Kravet er, at der er en passende volumen i glasset til, at man kan hælde en fornuftig smagsprøve op uden at fylde glasset mere end til lidt under halvdelen.

Formen skal også som for vinglas være af tulipantypen, dvs et rundet glas, der snævrer ind for oven, så duften koncentreres. Et bud på et fornuftigt all round glas kunne være ét inspireret af Riedels Bordeaux glas.

Ophældning
Mange mennesker har den vane at gøre sig umage for ikke at danne skum, når de hælder øl op. Det er en dårlig idé. For det første bidrager skummet til et flot udseende på øllet, og for det andet fungerer en tæt skumkrone som en dyne af CO2, der holder øllet nedenunder friskt hele vejen gennem indtagelsen af glasset.

Nu er forskellige øl jo forskelligt tryksat og har varierende skumstabilitet, så et fornuftigt bud er at hælde forsigtigt op ned ad siden på glasset, som holdes på skrå, og derefter gradvist rette glasset op, så man til sidst hælder lodret ned og ”plasker” lidt skum op.


Temperatur
Igen er det helt analogt til vin; forskellige øltyper skal serveres ved forskellige temperaturer. Meget generelt skal øl, domineret af lyse malte serveres lidt køligere end øl, domineret af mørke, ristede malte.

Et bud på serveringstemperaturer for nogle af de forskellige hovedgrupper kunne være:
5 – 7 grader: Hvedeøl (både belgiske og tyske).
7 – 9 grader: Pilsnertyper, belgiske bieres blondes under 7% alkohol.
8 – 10 grader: Lambic, belgisk tripel, amerikansk IPA og pale ales, flemish sour.
10 – 12 grader: Engelske pale ales og lette portere, amerikansk stout, amerikansk Barley Wine. 12 – 14 grader: Mørke stærke belgiske ales, Imperial Stout, Engelsk Barley Wine.

Selve smagningen
Fuldstændigt som med vin bør man begynde med at se på øllet. Hvordan ser det ud? Hvordan er farven? Er det klart eller uklart? Hvordan er skumdannelsen? Fine små bobler eller store klodsede bobler? I det hele taget at tage stilling til, hvordan øllet præsenterer sig, om det virker indbydende.

Herefter bør man dufte til øllet. Igen er det ligesom med vin i duften at halvdelen (mindst) af oplevelsen ligger.

Og endeligt bør man selvfølgelig smage på øllet, beholde det lidt i munden, før man synker; vurdere hvordan det føles i munden. Er det fyldigt? Hvordan fornemmes kulsyren? Sødme, syre, bitterhed?

Så langt så godt. De næste lektioner vil handle om introduktion af nogle af de helt uomgængelige øltyper, som man SKAL prøve, hvis man vil have udvidet sin viden om øl.

Se også: Blog: Om øl. der pirrer sanserne

Tilbage til oversigten

ANNONCE


 
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

ARKIV

tidligere indlæg

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Se også:

Om magasinet

Læs også

Tags

Tomatketchup

Hjemmelavet ketchup

Du går aldrig tilbage til ketchup på tube. That's a promise!

Sådan laver du ketchup.

Din egen sennep

Hjemmelavet sennep

Det er nemmere end du tror, tilgengæld smager du den selv til. Denne version giver luft i næsen!

Sådan laver du sennep.

Agurkesalat

Syltede agurker

Hvorfor købe de kedelige konserverede slags, når det er såre simpelt at lave dem selv?

Sådan laver du agurkesalat.

Muslinger

Rensning af muslinger

Muslinger skal renses ordentligt inden du tilbereder dem.

Sådan renser du muslinger.

Butterdej

Den perfekte butterdej

Her er opskriften på den perfekte butterdej. Den smager så utrolig meget bedre end den færdiglavede fra frysedisken.

Lav den perfekte butterdej.
 
 

ANNONCE

SMUGKIG I BLADET

MEST LÆSTE

KONKURRENCE

Vind whisky fra Glenmorangie

Vind whisky fra Glenmorangie

Deltag i konkurrencen om en 2x1 flaske Glenmorangie Signet til en samlet værdi af 2.540 kr.

Vind whisky fra Glenmorangie

GUIDE

GUIDE

Guide: 8 gode frokostrestauranter

Hvor går man hen, hvis man vil have frokost over caféniveau – måske ligefrem et gourmetmåltid på linje med et aftenmåltid? Vi giver dig 8 gode bud på frokostrestauranter.

Se guiden til gode frokostrestauranter her.

SIDSTE NYT

 

Facebook

Konkurrence

Vind karameller fra Karamel Kompagniet

Vind karameller fra Karamel Kompagniet

Deltag i konkurrencen om 5x1 Gråmyr-gaveæske med 770 g blandede karameller fra Karamel Kompagniet. Samlet værdi 960 kr.

Vind karameller fra Karamel Kompagniet

4 velrystede cocktails

4 velrystede cocktails

Glem for en stund alt om Manhattan og Harvey Wallbanger, for her er opskrifterne på 4 nye, der er værd at ryste.

Få opskrifterne her.

Guide

Guide

14 gode og budgetvenlige restauranter

René Langdahl Jørgensen og Jesper Uhrup Jensen giver et bud på spisesteder i København, der hverken stjæler din tid eller dine penge.

Se guiden til de budgetvenlige restauranter

ANNONCE

Sådan laver du en surdej

Sådan laver du en surdej

MEYERS SURDEJ

Det tager 10 dage at starte en surdej op fra bunden. Tilfredsheden ved at servere hjemmebagt surdejsbrød er dog bestemt ventetiden værd.

Sådan laver du en surdej.

Der var engang en kogebog

Der var engang en kogebog

Kogebøgernes historie

Ph.d i mad og æstetik samt madanmelder Helle Brønnum Carlsen har taget en historisk vandring gennem kogebogsgenren og det viser sig både at være overraskende, respektindgydende og frydefuld læsning.

Læs kogebøgernes historie her.

ANNONCE

ANNONCE

GASTROS JOBMARKED