Få 4 numre af gastro + eksklusive grillhandsker for kun 169 kr.

gas-logo

 
 
 
gastro > Blog > Kultur > Jeg hader menukortspoesi

Jeg hader menukortspoesi

... og her forleden havde jeg den tvivlsomme fornøjesle at indtage min frokost på en café i Kolding! Vi var på udflugt til provinsen for at finde en passende efterskole til familiens teenager og hvis det er niveauet, skal hun nok ha’ mad med!

19. jun - Af Anne Juel Christensen

Caféen var rigtig hyggelig og menukortet lød fremragende. Alting lød bare lækkert, frisklavet, inspirende og delikat, så kun komplimenter til tekstforfatteren, som oven i købet havde sat de franske accenter på de rigtige steder. Selv en cirkonfleks blev det til. Jeg var allerede begyndt at snakke om, hvor fantastisk det var med et ambitiøst cafékøkken og himle op om at det var den slags steder der ka’ gøre op med fordommene om provinsmad. Der gik jeg glip af en glimrende lejlighed til at holde min kæft og vente til jeg havde set maden.

De gode intentioner nåede nemlig ikke ned på vores tallerkener, selv om vi kom godt omkring på kortet. Jeg skal spare læseren for beskrivelsen af burgeren med de ovnbagte danske kartoffelbåde (fra frysedisken) men jeg fik en ” Rosastegt roastbeef sandwich serveret på vores eget hjemmebagte sprøde brød, med hjemmerørt remoulade, fine friske salater og stegte løg”. Hvis brødet var hjemmebagt var det spild af tid og det gjaldt absolut også remouladen. Hattings dybfrost brød har højere næringsværdi og smager bedre end den luftige, sødlige, dødsyge bolle den tørre roastbeef lå på. Remouladen smagte, som om den kom fra en tube, og det håber jeg den gjorde, for tanken om at kokken havde rørt i den var mig imod, så skuffet var jeg! De stegte løg var såmænd dem pølsemanden bruger og så er det at menukortspoesi gør mere skade end gavn!

Tilbage til oversigten

ANNONCE

 

Kommentarer

tjaae

26. nov 2009 KL 05:58 Af Camilla K Z

det da heller ikk godt hvis der står i menukortet:"tør roastbeef serveret på mega kedeligt "brød" med en købt remoulade på tube, halvgammelt salat og pølsevogns-løg" lyder virkelig lækkert! såe skulle man måske bare skrive:" roastbeef-sandwich med remoulade, salat og løg." ... syns abselut at menukortet skal passe til det som man rent faktisk får serveret..

Come On!

18. nov 2009 KL 02:30 Af Anders Kalstrup

Det er da træls du har haft en sådan oplevelse i Kolding, men at snakke om at Provins mad generelt er dårligere end i hovedstaden er BS. Der findes masser af dårlige lortesteder i hovedstaden som der gør i provinsen, de gode steder ligger tættere i Kbh fordi grundlaget for gæsteflow er bedre... Men et eks. for hovedstaden går du i Nyhavn for at spise er det meget crab, og høje priser, men vader du 500 m ned af bredgade er det top nice, men det hjælper så lidt hvis du ikke ved hvad du skal lede efter... jeg tror da helt sikkert at der findes gode spisesteder i Kolding, som der gør i alle andre mellemstore byer, men de kan være svære at finde, som i hovedstaden

Tak for den info

16. nov 2009 KL 10:16 Af D Buddig

Du skriver bare fantastisk!

 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

BLOGGER

Jeg hader menukortspoesi

Anne Juel Christensen
... blev tilknyttet ”gastro” som freelance skribent i 2006 og står for pasningen af vinmarkerne og for fremstillingen af den danske vin Nordlund.

Indtil 2006 var hun direktør for den nordiske del af Sopexa, det franske landbrugs afsætningsråd, som markedsfører gode franske madvarer og vine.

I 1992 fik hun sit diplom som ønolog fra universitet i Montpellier, og er stadig en af de eneste ønologer i Norden. Hun er passioneret mad og vinelsker og kender Frankrig som sin egen bukselomme.

Hun har lavet vin i Champagne, Beaujolais og det ungarske Tokaj i fem år indtil 1997, da familien besluttede at flytte tilbage til Danmark, og hun har prøvet lidt af hvert inden for faget: Hun har plukket druer, klippet vinstokke, lavet vin, filtreret, tappet, etiketteret og solgt vin i stor stil.

ARKIV

KATEGORIER

tidligere indlæg

Læs også

Tags

Tegn abonnement

NYHEDSBREV

TILMELD
 

Om magasinet

 
 

ANNONCE

MEST LÆSTE

KONKURRENCE

ANNONCE

SIDSTE NYT

 

AFSTEMNING

Er der finanskrise i din husholdning og vil det præge dine indkøbsvaner, hvad fødevarer angår?



STEM

ANNONCE

ANNONCE

 
EPiTrace logger