Caféen var rigtig hyggelig og menukortet lød fremragende. Alting lød bare lækkert, frisklavet, inspirende og delikat, så kun komplimenter til tekstforfatteren, som oven i købet havde sat de franske accenter på de rigtige steder. Selv en cirkonfleks blev det til. Jeg var allerede begyndt at snakke om, hvor fantastisk det var med et ambitiøst cafékøkken og himle op om at det var den slags steder der ka’ gøre op med fordommene om provinsmad. Der gik jeg glip af en glimrende lejlighed til at holde min kæft og vente til jeg havde set maden.

De gode intentioner nåede nemlig ikke ned på vores tallerkener, selv om vi kom godt omkring på kortet. Jeg skal spare læseren for beskrivelsen af burgeren med de ovnbagte danske kartoffelbåde (fra frysedisken) men jeg fik en ” Rosastegt roastbeef sandwich serveret på vores eget hjemmebagte sprøde brød, med hjemmerørt remoulade, fine friske salater og stegte løg”. Hvis brødet var hjemmebagt var det spild af tid og det gjaldt absolut også remouladen. Hattings dybfrost brød har højere næringsværdi og smager bedre end den luftige, sødlige, dødsyge bolle den tørre roastbeef lå på. Remouladen smagte, som om den kom fra en tube, og det håber jeg den gjorde, for tanken om at kokken havde rørt i den var mig imod, så skuffet var jeg! De stegte løg var såmænd dem pølsemanden bruger og så er det at menukortspoesi gør mere skade end gavn!