Chardonnay Hyde Vineyard 2007, Ramey, Carneros, Californien
Alskens antihedonister og stramtandede eurocentrikere præker gang på gang det uheldige ved Californiens grundlæggende filosofi; big is better. Credoet bliver overtaget af vinproducenter i Bordeaux, Toscana og Rioja, men man er nødt til at være opmærksom på de modtræk, som finder sted alle ovennævnte steder og ikke mindst i Californien. De fleste vil vide at klimaet er bedre i Californien end i eksempelvis Bordeaux eller Bourgogne, ikke så meget på grund af temperaturer eller nedbørsmængden, men mest fordi regnen falder på de rigtige tidspunkter i Californien, nemlig om vinteren. Tanken er selvfølgelig, hvorfor modarbejde sit klima. David Ramey står generelt for en ganske afvigende stil med sine chardonnay og cabernet-vine – afvigende fra det ”normalbillede” vi har af californisk vin. Den kolde Hyde Vineyard har givet eliksir af pæresaft, kiwi, ananaskirsebær, agurkesaft, røg og dugvåde kampesten. Det kunne sagtens være Batard-Montrachet, for antirynkecremen og vaniljen i eftersmagen er ofte udtryk fra den berømte mark i Bourgogne. Hyde har smørsyre og et grønt pirrende metallisk bladsellerielement i smagen, som løfter den. Dygtigt lavet stads, er det. 93

Grenache Romas 2008, Clarendon Hills, McLaren Vale
De samme antihedonister vil nok også kalde mig tenderende pornografisk når jeg hævder at Roman Bratasiuks Romas er interessant, ja faktisk rigtig god. ”Størrelsen” på vinen, kroppen og skelettet bliver altså bare større i langt de fleste australske vinområder. Romas har tidligere været på alkoholniveau med hedvin, men 08eren er en stakkels svagpisser på 14,5. Det bekommer den godt. Den er så druetro at den burde indgå i enhver sommerlierskoles undervisning omkring grenache: jordbær, hindbær, lys karamel og de drøjt løbende sidste dråber af en presset gren. Her er masser af frugtkoncentration, masser af sund syre og den obligatoriske bund af mineralitetet, vi VIL se i ordentlig vin. Prisen er høj, men hvad… det er de store chateauneuf’er også efterhånden og det er i den sammenhæng Romas skal vurderes. 92

Grüner Veltliner Smaragd Rotes Tor 2009, Franz Hirtzberger, Wachau, Østrig
Jeg nåede på grund af deadline ikke at få Hirtzbergers versioner af grüner veltliner med det gastro, som ligger på gaden nu. Her er dog en anbefaling fra et hus, der ER bedre på sine riesling, men dog klart tilhører eliten blandt Wachaus gv-dyrkere. Rotes Tor er gylden og gullig og maser sig påtrængende op i næsebor og næsehule med sin sammensatte og herligt forvirrende duft af drueskal, hvid peber, safran, appelsin og afgnavet skal af honningmelon. Grüner veltliner kan være på grænsen til for meget, Hirtzberger holder sig på den rigtige side, men leger med grænsevagterne. Hvis vin kan være som olie, er Rotes Tor det… en heftig smag, store bevægelser og nærmest efterskælv af chili og mild madras curry. På alle måder imponerende vin. 94

Alle tre importeres af Sigurd Müller Vinhandel - www.smv.dk