Château Pape-Clement
Vertikal-smagning med Bernard Magrez

H. J. Hansen, som hjemtager vinene fra Bernard Magrez’ kolossale verdensforetagende, havde inviteret til mini-vertikal-smagning af magnatens kransekagefigur, det fornemme og stærke Pessac-Leognan-slot Pape-Clement. Bernard Magrez ejer efterhånden 38 slotte, vingårde og brands i hele verden, og ambitionerne er gevaldige for alle sammen. Det er priserne også indimellem, men på hjemmebanen i Bordeaux er der overensstemmelse mellem pris og kvalitet på alle niveauer. Man kan selvfølgelig altid diskutere om de 1000 kr. eller mere for Pape-Clement er rimeligt, men sammenligner man øjeblikkelig kvalitet og de sidste 15-20 års historik med konkurrenterne, er slottet fuldt på højde med toppen på venstrebred. Slottets druesammensætning ligner som regel næsten 50/50 på merlot og cab plus et par skvæt cabernet franc og petit verdot. Slottet ligger i den samme nordlige ende af Pessac-Leognan som La Mission og Haut-Brion, lidt afsondret ude mod vest, men stadig i Bordeaux’ forstæder. Det jernholdige sand og siliciumholdige grus er guld værd for vinstokke. Efter sigende skulle jernet give det typiske røgede element i den røde Pape-Clement, et kendetegn som blandt andet var udtalt ved 04 og 03 i denne smagning.


2008
Et must-buy, en luksuøs kioskbasker… under halv pris af 2005 og i min mund faktisk bedre lige nu. Årgangen ingen troede på er og bliver det hemmelige køb omgivet af hundedyre og ombejlede 09ere og underratede, men letbenede 07. Pape-Clement er så stærkt i sit terroir at ikke engang afsluttende alkoholisk gæring og malolaktisk gæring på nye barrique kan sløre det. Den er sort med rødviolet kant, så langt så godt – men så sker der noget – duften er fuld af peber, kirsebær og nellike, balsatræ og russisk-ortodoks røgelse. Måske gemmer den på mere, men så bliver det først afsløret om ti år. Mineralitet, smagen af vådt grus og sort skiferplade, kendetegner eftersmagen, mens tungen bliver indhyllet i fed, harmonisk væske med ret lav tannin. Kolossal bordeaux! 97
999,95 kr.

2007
Ikke ret meget under 05 i kvalitet, men helt anderledes i stil. 07eren er vel hvad kendere ville kalde klassisk med sine solbærblade og sin nyspidsede blyant. Stilen er kølig og frisk, og det gentages i smagen, hvor man fornemmer tørhed, udtalt let grovkornet tannin, igen friskhed og tydelig peber, karse og løvstikke i eftersmagen. Helheden er dog stadig velknyttet og harmonisk. 92

2005
Sortere end sort og alene næsen viser 05 er noget særligt. Lige nu er personligheden splittet, men jeg kan ikke forestille mig den ikke finder sig selv igen. Voldsomhed og grænsesøgning – næsen er provokerende med sin flygtige syre, sin båltomt, Webergrill og bærkurv med miks af to sæsoner, højsommersolbær og sensommerbrombær. Kombinationen af friskhed og nærmest sødmefuldt tannintryk på tungen er desto mere overraskende. Det er stort, men lidt for meget – tiden vil samle den, for alle parametre siger: STORHED! 96?
2319 kr.

2004
Ualmindelig vellykket 04er. Faktisk én af de bedste jeg har smagt fra venstrebred, hvor årgangen har givet hurtigt modnende vine, der smager lidt for meget af bordeaux i gamle dage, hvor syren er høj og tanninen for gold. Her er masser af den obligatoriske røg, brændt bildæk og korender, sødmefuld, let krydret røgelsespind og hjemmebagt rugbrød plus forfriskende røde bær. Syren ER udtalt og tanninen rasper vel meget. God Graves, det er det dog. 89
799 kr.

2003
Lige så vellykket 04eren er for sin svage årgang, lige så vellykket er 03eren for sin outrerede årgang. De grønne tanniner kombineret med høj alkohol og frugtsødme, som mange demonstrerer fortsat, findes ikke her. Slottets karakteristiske røgaroma er ret tydeligt og selvom frugten tenderer det likorøse, gør det ikke noget når fundamentet er mineralsk og frisk. Tanninen er overraskende cremet og i eftersmagen kommer der mere røg – og den er jo blød… og klar! 93
1589,95 kr.

1995
Moden Graves er noget for sig, noget for voksne mænd (og kvinder) med hang til cigar. 95eren lugter af medicinskab, Laphroig, klassisk blyant og karse – hvis man svinger den hårdt, ryster den, bliver trækulselementet tydeligt og der kommer grannål frem fra dybderne. Kompleksitet er det, der gør vin så tiltrækkende. 15 år er åbenbart præcis den alder Pape-Clement skal have for at blive som velour – velour med smag af Chartreuse og solbærsaft, silkeagtig tannin, sund frugtsyre og essens af grus og normangran i eftersmagen. 96
979 kr.

1988
88eren skulle efter sigende være en perle. Årgangen har altid stået for gevaldige syreniveauer og efter mine begreber, lidt tyndbenede cabernet-vine. Pape-Clement viser også udtalt syre, både årgangssyre og alderssyre. Tanninen er til gengæld også udtalt og det den savner midt på tungen (frugtfylde), har den til gengæld i den komplekse og modne duft med læder, lakrids, grus og solbær. Det lugter gammelt på den gode måde, men der er muligvis en skævert på den flaske, vi fik skænket fra – det jordede indslag, blev lidt for present. 87?

Bernard Magrez' vine importeres af H.J.Hansen, Vinspecialisten